Perlemusling
Perlemusling
MEDITATION - FULDMÅNE - NYMÅNE - SKØNHED
Mål ca. 15-16 cm i længden + 10 cm bredde.
Pris er pr. stk.
Jeg udvælger nøje alle skaller jeg køber, og udvælger derfor også hvilken du modtager. Alle muslingeskallerne er forskellige, og billede viser et eksempel.
Størrelsen kan også variere.
Jeg har altid været fascineret af muslingeskaller. Da jeg som barn gik strandene tyndt for sten og muslingeskaller. Jeg fik engang en muslingeskal af min morfar, og den har jeg stadig. Den vil altid betyde noget særligt.
Dengang jeg skulle lave logo til CRYSTAL + MOONS, fandt jeg også med det samme trygheden i Afrodite. Hun har været i mit spirituelle liv så længe jeg husker.
Og pludselig gav det hele mening;)
Muslingeskallen er oprindeligt et hedensk symbol, som optræder sammen med skønhedens og kærlighedens gudinde Afrodite. Hendes navn betyder på græsk ”den skumfødte”, og hun afbildes stående nøgen på en muslingeskal midt i det skummende hav.
Myten fortæller, at hun på muslingeskallen sejlede over havet til Cypern.
(Den store danske ordbog) :
Perlen, symboliserer bl.a. skønhed, rigdom, renhed, uskyld, fuldkommenhed, hemmelig, esoterisk viden, kvindelighed, frugtbarhed, fødsel og genfødsel.
Perler forbindes med vandet og med Månen, kan opfattes som frugten af mødet mellem det himmelske lys (jævnfør at perlen fluorescerer) og vandet på Jorden, en forening af ild og vand, idet lynet gik gennem muslingeskallerne. I græsk mytologi er Afrodite “Perlernes Dronning”, skabt ved at Zeus som et lyn gennembrød muslingeskallen.
Muslingeskaller er så utrolig smukke. Jeg bliver helt rolig når jeg kigger på dem.
Jeg bruger dem til mine krystaller, og under ritualer og meditationer.